Man kan ikke se det, hvis man ikke lige ved det..
Jeg hedder Lene, er 59 år og mor til Victoria. I slutningen af sidste år fik jeg konstateret tarmkræft, som jeg nu er i behandling for.
Her er min fortælling, som jeg håber, kan hjælpe andre, der står i samme situation – enten selv eller som pårørende.
Forløbet
I dag for et år siden, d. 25. november 2022, sad jeg på Hundested station, på vej hjem fra arbejde, og åbnede den besked der var kommet i min E-boks. Med rødt stod der, at jeg skulle kontakte hospitalet hurtigst muligt.
Jeg havde tidligere taget imod screeningtilbuddet for tarmkræft. Dels fordi jeg har alderen til det, og dels fordi jeg ofte gik på toilettet og havde haft blod i afføringen, men det kunne jo være en rift eller polypper, og jeg havde ikke forestillet mig at der var noget alvorligt. Men det var det.
Jeg kontaktede hospitalet og kom i kræftpakke, og så det gik hurtigt. Til at starte med var jeg igennem en masse undersøgelser og scanninger, og jeg blev opereret første gang d. 18. januar i år, hvor de fjernede et stykke af endetarmen. De forventede at det hele var fjernet, men desværre viste det sig at det kom tilbage, så jeg blev opereret igen i maj. Og så igen d. 23. juni i leveren, hvor der var metastaser som de fjernede.
Så 3 operationer inden for et halvt år!
Efterfølgende kom jeg i kemo behandling, som jeg stadig er i – jeg starter på min 6. behandling i næste uge. De forventer at jeg skal have kemo 8 gange, og som det er nu, slutter jeg min 8. behandling lige inden jul.
Det er vigtigt for mig at have en så normal hverdag som muligt og jeg kommer på arbejde de fleste dage.
Bivirkninger
Jf. Rigshospitalet påvirker Kemoterapi dannelsen af ny hud. Som betyder, at din hud kan blive tør og i enkelte tilfælde blive meget hård og skalle af, især på hænder og fødder. Forandringerne forsvinder, når behandlingen er slut, og den nye hud gendanner sig, og den gamle forsvinder. Det kan tage måneder, inden huden ser normal ud.
I forbindelse med kemoforløbet har jeg oplevet ekstrem tør hud, og skallet hud på hænder og fødder, tørre slimhinder i næse og især i munden/læberne, knopper på kroppen og røde fødder som ”brænder” (hvilket er en udfordring, da jeg står meget op i mit arbejde).
Den største bivirkning er dog trætheden, som kan komme pludseligt. Så 2-3 gange om ugen booster jeg mig selv med juice – hjemmelavet med alt godt fra frugt og grønt-verdenen.
Jeg var bange for at jeg ville tabe mit hår, men det har jeg heldigvis ikke gjort – og det var noget af det jeg frygtede allermest. Det er ikke lige meget for mig om jeg mistede håret, da det er en stor del af mig.
Jeg kan skjule operationsarrene, men ikke hårtab, og jeg gør meget ud af at fastholde min femininitet med hår og makeup. Da jeg var indlagt, ”flyttede” jeg ind på stuen med min makeup og hudpleje, og ville ikke ligne en syg, når jeg fik besøg, så ordnede negle og bryn – alt blev ordnet – så jeg bevarede mig selv.
Veninder og netværk
Det har hele tiden været vigtigt for mig ikke at begrænse mig selv – både ift. arbejde og socialt liv – og kan da godt se i bagspejlet, at jeg måske nogle gange har presset mig selv – men det er det værd!
Jeg har valgt at være positiv og åben omkring mit forløb – det gælder om at være ”med på toget” og få det bedste ud af det. Og så er jeg helt på rø… over, at jeg har det bedste netværk!
Veninder og familie har fra dag ét bakket op – og en af mine tætteste veninder har hele tiden sagt: ”Vi klarer det her, vi kommer igennem det her” og kører mig til behandlinger/hospitalet og kommer på daglige besøg – jeg føler mig meget heldig over, at skulle begrænse antallet af besøg, når jeg har været indlagt.
Jeg er heldig og jeg vil livet!
Min positive tilgang hjælper mig igennem forløbet, når jeg får tanker om, om ”er det her min sidste jul?”, ”mit sidste nytår?” – for det er det IKKE og jeg skal nok vinde den her kamp 💪🏼!
Jeg har derfor booket lokale og mad til min 60-års fødselsdag i marts (’24), som skal være en fest for livet, men også en ”tak fordi I er der-fest” for mine dejlige veninder. Tidligere i forløbet var tankerne om jeg overlever større, men nu skal jeg leve mit liv og det skal fejres 🥳 Uvisheden om hvordan jeg reagerede på operationer og kemo fyldte meget i starten, men igen: jeg taber ikke den her kamp!
Pleje og Parfumefeen
Cremer der gør godt – uden duft – er en ny verden for mig, da jeg elsker duft.
Dufte sætter følelser i gang, og en af de sygeplejersker jeg har mødt undervejs – en skøn én af slagsen med røde briller – duftede så skønt, at jeg kaldte hende parfumefeen – også fordi hun var et dejligt indslag, når jeg fik kemo. Der var god stemning, når hun var der og jeg var nødt til at finde ud af hvilken duft det var – og købe den.
I forhold til hudplejeprodukter har jeg jo heldigvis Victoria, der kan guide og vejlede mig til de produkter, der gør mig godt – og det gør de virkelig 🤗
Pleje/produkter der har gjort mig godt:
Rens: Cerave Hydrating Cleanser
Natcreme: La Roche-Posay Toleriane Dermallergo Creme
Serum: VICHY LIFTACTIV B3 SERUM
Dagcreme: VICHY LIFTACTIV B3 ANTI-DARK SPOTS DAGCREME SPF50
Ansigtsmasker: Face sheet mask Hydrate with Licorice Root Extract fra IVY AïA og
GARNIER Moisture Bomb SuperHydrating & Energizing Sheetmask
Øjne: Hydrogel Eye Mask Ultra Vitamin C fra PUCA Pure & Care
Fødder: Intensive Moisturizing Foot Mask fra PUCA Pure & Care
Krop: La Roche-Posay CICAPLAST BALM B5+ – bruger den også til fødderne
At jeg er åben omkring min sygdom, har virket for mig og gjort det lettere at være i. Det er et følsomt emne, og jeg håber at der er nogle der kan få glæde af min personlige fortælling.
Og husk: lyt til din krop og tag imod screening!
Tak Lene…
… fordi du delte din fortælling med os 🤍
Det er min søster og hende er jeg så stolt af ♥️♥️♥️
Hej Lisbeth.
Det forstår vi godt at du er! Lene er en fantastisk kvinde med en utrolig smittende energi🤍
KH Mette og Anne
Super sej kvinde. Ønsker dig alt godt fremover.
Kære Tina.
Vi er glade for at du læser med og tak for dine skønne ord til Lene 🤍
KH Anne